At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Jeg er på den anden side af havet. Og vi, melankolske sovende, snakkende (chat, chat), vågnende, falder i kryds. Meningsfulde dage med noter, betragtninger. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. I læberne og i huden.

Hvilken nat fulgte efter natten? Jeg ser sten, jeg ser vand, jeg ser kødklumper sprælle i en lys-lys idyl.