I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Gennem hullet i hegnet. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Der hang figner henover udsigten.

Solstorm. Dette langsomme blik imod stenene. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.