Og vi vågnede. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Et genert rum, et intimt rum. Som at læse glemte aviser. Her er dagen allerede langt foran mig. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. millioner år gammelt glas i den lysende ørken.