Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. Jeg læste dine linjer. Dagene. Ugerne. Vennerne.

Jeg læste i aviser, i glemslen. Men mit sprog er ikke fjendtligt. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen.