Samtale d. 6.07.12 01.32.10 til 01.33.54

Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Jeg forsvinder ikke. Ring til mig uden grund. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl: Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter. Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold.

Skriv et svar