Dine diamanter lyser i min mund. Sætningerne er et hav. Vores land. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Ikke søge ly i den flod. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.