Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Jeg har skrevet et kort til dig. Sådan er det. Ormene i det stille sand og nede i jorden. Mørket kaldte vi bare for mørket. Bag træerne. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.