På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Hvad skal vi stille op med den blide himmel?

Over murbrokkerne. Udsigten var håbløs. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.