Gennem hullet i hegnet. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Dette langsomme blik imod stenene. Altid er det dette langsomme blik. Altid er det dette langsomme blik.

Solens sind. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.