Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Et genert rum, et intimt rum. Du, du. Stod imod, men skrev: intet.

Hvad skulle glemmes? Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Og en anden dag: Du trak de yderste.

I lyset lå jeg og slukkede mine tanker, så de ikke kunne se igennem larmen.