Jeg har skrevet et kort til dig. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf.
Der var intet som skulle glemmes. Den sindssyge himmel. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen.
Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne