Over murbrokkerne. Nordlysets sitren i din stemme. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Den sindssyge himmel. Solens sind. Sad jeg alene? På et stort stykke hvidt papir. Jeg er på den anden side af havet. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.