Du trak de yderste bjerge. Et wack rum, et rum for stars. Bøgerne var de eneste. Fuglene hang på den blå, blå himmel. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.
Det dybeste af alt er huden? Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Der var en flimren i skærmen, en stemme, der talte bag mørket.