Derinde bag bjergene. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge. At tegne øjne i sætninger. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Om andre lande, andre folk. Som at læse glemte aviser. Ring til mig.