I mørket, diamanter, dine øjne. Du siger noget om månen. Bare mørket. Vi, hudløse. Jeg skriver natten i gang, stille.

Jeg havde dig. Ordene, syrlige rifter af blod. Og vi faldt i søvn. Der lå figner på jorden. Tingene tøver. Så så jeg den tredje dag i det larmende i det nære.

Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om byer, om byen, byernes udvikling, forvandling og savn. Det gør noget.