Sætningerne er et hav. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind.

Hvad skulle glemmes? Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.

Jeg sad alene i solen. Det var ikke skovene jeg kom fra. Jeg ryster en tilfældig bog. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.