Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Du mod de kommende kyster. Er du på den anden side af havet? Under murbrokkerne. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Jeg, den skrøbelige sandhed. Alting ligger bag alting. Da jeg lyttede blev jeg bange.