Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Jeg læste dine linjer. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.
Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.
Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.