I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. I.

Hvilken nat fulgte efter natten?

Kan jeg være?

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden. Ikke var muligt at komme derind.