Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Det gør ikke noget. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Et genert rum, et intimt rum. Kalken. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.