Land. Rifterne, rifterne, rifterne. Rundt på tingene. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Skriv mig ind i dine læber. Det ,der hænger. Da jeg vågnede, var jeg sikker:

Sådan noget. Et genert rum, et intimt rum.

Der i kroppen. Bagefter, henover en tøven.