Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Dagen på vores øjne. Grå. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Grå. Grå. Grå.

Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå.

Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå. Grå.