Sådan. Blæste det virkeligt? Indimellem nogle ord. Alting ligger bag alting. De yderste kyster, en grøn sten. Sammen lå vi og kortlagde: Bøgerne hvilede omkring kaffen. Vi var stadigvæk stirende i de mindste detaljer. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Før var det roen, den fælles ro ved at vågne i nætter forrevne og stille. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Bøgerne hvilede omkring kaffen.