Jeg sejlede omkring på alt.

At en verden. Vågnede. At klæde sig. Af alt det kroppen også er.

Jeg i den ørken. Søg ikke Gud i mine sætninger: Vi er et kollektiv. Nu sejler jeg bare i version .. Dagen på vores øjne. Min vejrtrækning er søvnens uro, er den søvnløses uro. Jeg så skibe bevæge sig bag havet, deres sætningers lys i det oprørte hav. Du havde tabt en linje i min drøm.