Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den. Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Du mod de kommende kyster. Sandet. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed.

I bussen fulgte en samtale fraværet op. Du, du. Et brev. På en mur. Et udadvendt rum, et favnende rum. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.