Afsavn. Udsagn. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Vi tænkte på uddøde arter som svaneøgler, havvaraner, hvaløgler.

Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.

At tale var blevet uoverskueligt. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.