Solstorm. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Da vi en nat fulgtes ned gennem vores. Ordene, syrlige rifter af blod. Øjne af regn fra det travle. Da jeg vågnede, var jeg sikker: En regning. Stjernekontinent. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Jeg tegnede din hud på alting. Månens sind.