Ok, svarede du. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller. Om andre byer, andre verdener. I natten, en fjern stemme, søvn.
 
De yderste kyster, en grøn sten. Når min krop.
 
Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.