Ved den kyst, havets langsommelighed. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Dine sætninger. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Du må ikke forsvinde. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Var jeg stille?

Det handler om overfladen. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Afsavn. Vi har de samme øjne.