Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde.

Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. De bløde bakker udenfor byen. Bøgerne tegnede deres egen retning.