Solens sind. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Sætningerne er et hav. Oppe på bakken. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.