Jeg skriver fra din spidse næse mod en verden, der funkler og glimter. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf. Den sindssyge himmel. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Og vi vågnede. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.