Vi tænkte på sammensmeltninger, forvitringer, fordampninger.

Det dybeste af alt er huden? Ikke floderne i ørerne. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Jeg skrev mig vild i de dage. Det var ikke skovene jeg kom fra. Og ord. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.