Var det bare regnen? Så var der en, der lyttede til skovene. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Der var noget som gled med videre.
Glashænder. I bussen skrev jeg en sms til dig. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant