Den sindssyge himmel. Så var der en, der sejlede i solnedgangens ensomhed. Når du ringer, hører jeg det ikke. Du lod himlen hvile. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Sådan er det. I den første nat kunne jeg ikke finde ro, kroppen der manglede ved min side, stilheden.