Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre. De første par nætter alene med altings standby: stød, stød stille. Under den blå, blå himmel.

Der er en som har taget sin trøje rigtigt på. Under den grå, grå himmel. I kælderen sad du i mørket og fulgte en sætning, jeg havde fortalt dig i dagen, bevæge sig udad og komme til syne i et mat stykke træ.