Pathos_AT_Diamonds_DOT_COM. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen.
Som at skrive i koder. millioner år gammelt glas i den lysende ørken. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Jeg hader at vågne og se dig vågne. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.