Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Jeg fandt en linje et sted under min reol.

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Her er natten allerede langt bag mig. Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.