Som en håndflade uden kød; lyset og skyggerne, der falder igennem den. Landet smuldrer, smuldrer. Under den blå, blå himmel. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind. De skygger for lyset sammen med et par tøvende sætninger og den vigtige ro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.