Jeg ryster en tilfældig bog. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. Stofferne. Og dén himmel; det var en sindssyg nat.

Et lyst væsen siver fra mine og øjne og synes talende. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed.