Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Er du på den anden side?

Jeg forsvinder ikke. At forvandle dette rum til et andet. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.