Samtale d 22.03.17 19:24:58 til 19:26:03

Du trak de yderste bjerge. Bøgerne var de eneste. Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.

Skriv et svar