Lysene lyste. Rifterne.
Blæste det virkeligt? De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Min krop vipper. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.