Gennem hullet i muren. At tale var blevet uoverskueligt. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Dagene. Ugerne. Vennerne.

Luften og jordens sange. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Der var et script der skyggede for solen. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår.