Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene
Glashænder. Et brev. Farvede ordene milde. Uforståelige sætninger at klæde sig i Det er bare. Var der virkelig ild et sted? Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.
Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene
Glashænder. Et brev. Farvede ordene milde. Uforståelige sætninger at klæde sig i Det er bare. Var der virkelig ild et sted? Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.