I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Stolen jeg sad på knirkede i solen.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Solens sind. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.