På en rude. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid. Provinsen og gågadens sange. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede?

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Glemmes? I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.