Et hav. Jeg var i din krop, og du? At en verden. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Havde du fundet en grøn sten?

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.