Intimiteten, skriften. Ormene i det stille sand og nede i jorden. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer.

Jeg skriver dagen igang, stille. Et brev. Altid er det dette langsomme blik. Alting ligger bag alting. Når du siger mit navn, svarer min krop.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.