Jeg fandt en linje et sted under min reol. Vores land. I natten, en fjern stemme, søvn. For hvert lag af betydning i stenene.
Vi tænkte på ord, der blev ved med at hænge øverst i kampagnerne. Lå vi i bjergkæder henover krøllede lagner? Jeg læste glitrende blade. Det var før du kunne forsvinde. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.